"Ny uafhængig portal til vandglade mennesker..."

 
shopping guide

Forretningsbetingelser og retningslinier på poolguide.dk

Vi vil gerne pointere, at vores forretningsbetingelser er vedtaget ud fra en grundlæggende holdning om, at disse skal være fair for alle parter, idet vores filosofi er, at et samarbejde gerne skulle være givtigt for alle parter. Det er alle bedst tjent med!

Annonceaftaler og fotoannoncer:

En annonceaftale på poolguide.dk er en løbende aftale, som faktureres forud kvartalsvis og tegnes for minimum 4 kvartaler. Aftalen kan efterfølgende opsiges skriftligt med 30 dages varsel.

En annonceaftale skal betales kvartalsvis og rettidigt. Såfremt poolguide.dk ikke modtager en rettidig betaling for en aftale, har vi ret til at fjerne alle reklamer der vedrører den manglende betaling, ud fra et princip om at ingen betaling – medfører ingen reklame. Såfremt vi sætter rykkerprocedure i gang, efter betalingsfristen er overskredet, pålægger vi et rykkergebyr på kr. 250,00. Der er ingen fortrydelsesret på bestilte annonceaftaler. Poolguide.dk kan opsige en aftale med 30 dages varsel.

Annonceaftaler kan til enhver tid, skriftligt, ændres til en anden type markedsføring på poolguide.dk, uden ekstra gebyrer. Såfremt ændringen omhandler en nedjustering til en anden, billigere aftale, skal ovennævnte 4 kvartalers frist dog respekteres.

Poolguide.dk er ikke ansvarlig for indholdet af de sites, som vi linker til. For at opretholde et professionelt og fagligt højt niveau for poolguide.dk´s annoncer og indhold, har vi ret til, uden varsel, at nedlægge en aftale, såfremt et firmalink ikke passer ind i den tidligere tilmeldte kategori. Desuden har vi ret til straks at nedlægge et link eller et ændret firmanavn, såfremt det efter vores opfattelse, er i strid med forretningsbetingelserne at opretholde aftalen. Såfremt et abonnement bliver nedlagt, vil dette ske uden refundering for det betalte abonnement, idet der er tale om misligeholdelse af aftalen.

Misbrug af vores navn eller miskredit af vores omdømme, medfører ophør af samarbejdet uden tilbagebetaling for den resterende aftaleperiode, idet samarbejdet ikke kan fungere uden tillid mellem parterne.

 

Annoncereklamer, bannerreklamer, sites, artikler, design og lignende

Poolguide.dk´s designede annoncer, reklamesider og artikler udføres i overensstemmelse med god forretningsetik og må ikke benyttes af andre end os uden forudgående aftale.

Vi kan ikke gøres til ansvar for eventuelle direkte eller indirekte tab som følge af det udarbejdede materiale.

Kunder, som har bestilt opgaver hos poolguide.dk, har naturligvis brugsret til det leverede materiale og kan således benytte disse bestilte materialer frit, under forudsætning af, at arbejdet hos poolguide.dk er endeligt betalt.  Såfremt vi skal designe jeres reklamebannere, vil disse blive faktureret forud. Ligeledes vil bannerkampagner blive faktureret forud for den aftalte periode. Kontrakten løber fra aftalens begyndelse og til den aftalte, enten bestilte tid eller eksponeringer, er opbrugt.

En annonceaftale kan opsiges når som helst, men opsigelsen vil først få virkning efter aftaleperiodens ophør. Bannerkampagnen kan til enhver tid stilles i bero i op til 3 måneder.

 


Generelt for poolguide.dk

Vi kan ikke drages til ansvar for tab, der skyldes force majeure, herunder svigtende strømforsyninger eller telekommunikation, brand eller skader af anden art eller indbrud, sabotage, strejke, lockout eller lignende. Dette gælder også selvom poolguide.dk er part i konflikten. Vi tilstræber at websiden er tilgængelig hele døgnet. Vi har dog mulighed for at afbryde driften, når tekniske forhold gør sig gældende.  Alle billeder, tekster og artikler på poolguide.dk er egne værker, og må derfor ikke kopieres og/eller bruges på andre websites uden tilladelse fra os. Vores artikler, tekster og billeder er udarbejdet med henblik på at inspirere læseren. Læsere opfordres derfor til at få løst egne konkrete problemer via sagkyndig bistand. Vi kan derfor ikke drages til ansvar for eventuelle tab eller skader på baggrund af indholdet i disse tekster og artikler. 

Såfremt vores forretningsbetingelser ikke overholdes, har poolguide.dk ret til, uden varsel, at fjerne alle reklamer og lukke aftalen og poolguide.dk fremsender efterfølgende skriftlig besked. Såfremt aftalen opsiges af poolguide.dk uden brud på forretningsbetingelserne, vil den resterende aftaleperiode naturligvis blive tilbagebetalt.

Ændringer på poolguide.dk
Vi forbeholder os ret til at ændre
poolguide.dk løbende. Dette betyder, at vi til enhver tid uden varsel kan ændre i vores design, kategorier, farver, artikler, annoncetyper og annoncestørrelser. Vores kunder vil som en naturlig del af samarbejdet, naturligvis blive orienteret.

< Tilbage til annoncevilkår

 

Poolguide.dk
© 2008. Poolguide.dk