|
Intet er vigtigere end sikkerhed, når man
har med badevand i swimmingpools at gøre. Derfor er det afgørende at der
konstant holdes opsyn med dem der bader og at der er en telefon i
nærheden, så du ikke behøver at forlade dine børn uden opsyn. I danmark
er det ikke et lovkrav, at en swimmingpool eller spapool skal indhegnes,
for at forhindre ulykker med børn og kæledyr (også naboens!). Men det er en
rigtig god idé at have en lukket have, for at forhindre sådanne ulykker.
Du kan også gennemføre et 1. hjælps kursus og
naturligvis sørge for at familiens medlemmer kan svømme, så tidligt som
muligt. Det vil give dig større tryghed, når børnene bader og samtidig
gøre at børnene hurtigt bliver fortrolige med at bade på det rette
grundlag. Fortæl også dine børn hvordan de skal forholde sig, eksempelvis ringe
til alarmcentralen, få fat i en voksen osv, hvis ulykken er ude.
Der er også andre muligheder for at sikre sin familie,
når man har swimmingpool:
- Brug af en sikkerhedsdug som installeres
oven på poolen, når den ikke benyttes, for at forhindre ulykker, hvis børn
og voksne falder i poolen.
- Få installeret en overdækning (gennemsigtig) evt.
med termoplader, som kan aflåses og som samtidig kan lette den løbende
vedligeholdelse og reducere varmetab fra vandet.
- Hav nogle klare regler for færden i og
omkring poolen - f.eks. er hovedspring tilladt?, må man skubbe andre i
vandet?, må man løbe og hoppe i vandet? mv.
- Hav også klare regler for leg med store badedyr i
vandet, hvilket er specielt vigtigt, når små børn bader.
|